Sep 16, 2021
#8 2021
Vi kender alle Jellingstenen, der blev rejst af kong Harald Blåtand
i år 965, men hvordan har helt almindelige mennesker brugt runer,
inden det latinske alfabet gjorde sit indtog i Danmark? Det er
noget af det, runolog Lisbeth Imer zoomer ind på i sin forskning,
der bl.a. peger på, at skriftsproget har været langt mere udbredt
blandt almindelige mennesker, end man egentlig har forestillet sig,
bl.a. i form af hverdagsbeskeder og gældsbeviser. Journalist Nynne
Bjerre Christensen er vært.