Preview Mode Links will not work in preview mode

Oct 10, 2023

Månedens Forsker #9 2023:

”Med vores DNA-støvsuger kan vi indfange de usynlige DNA-spor, som dyr efterlader i luften, og tage dem med hjem og analysere dem. Det giver os mulighed for på en meget lettere måde end hidtil at få et overblik over hvilke dyr, der befinder sig hvor.”

Kristine Bohmann er lektor og forsker i miljø-DNA, som længe har været et blomstrende forskningsfelt, der har givet afkast i form af banebrydende ny viden om bl.a. dyrs færden og artssammensætningen i et område.

Lige nu arbejder hun på at optimere DNA-opsamlingsmetoden. Det er for eksempel vigtigt at vide, hvor længe et spor efter en ræv kan blive hængende i luften. Og hvad betyder blæse- og regnvejr for kvaliteten og brugbarheden af de data, der indsamles?

Vært er Nynne Bjerre Christensen

👉 Læs stort portræt: 'Kristine Bohmanns eventyrlyst har bragt hende fra afrikanske jungler til danske skove, hvor hun indsamler dyre-dna fra luften'